• Forside • Massage Terapi • Kanalisering • Healing • Inka Shamanisme • Indre Ro • Ud i det fri •

 

Tidligere liv

 

Healing.

Hvad er Healing?

Healing eller det at gøre hel, ser jeg som en total accept eller erkendelse af det som er. Uden denne accept eller erkendelse ingen healing. Der er i alle mennesker en indbygget evne til at heale, vi ser det når et sår langsomt healer sig selv og bliver til et fint ar. Eller når en knogle vokser sammen igen. Så evnen er en naturlig del af det at være menneske.

Nu kan det forekomme at der er et kompliceret brud på en knogle eller et særligt stort sår og så går du naturligt nok til lægen som ved noget om den slags. Det vil sige at du hjælper healingen på vej, ved at sørge for bedst mulige betingelser. Det er sund fornuft.

Men hvis du nu altid er klodset og kommer til skade hele tiden, er det ikke sikkert at lægen kan hjælpe dig. Det kan være er der er en bagvedliggende årsag som du ikke ser. Og her kan healing hjælpe dig, med at se og acceptere det som er.

Så healing er indsigt, accept og handling. Indsigt i forhold til det som ligger til grund, accepten af det og handlingen i at løse eller forløse.

Handling kan hjælpe med at bryde mønstre, og gøre at healingen hurtigere forekommer.

Vi reagerer alle forskelligt på healing, nogen får det meget varmt, andre meget koldt og andre kan intet mærke. Der er for mig intet rigtigt eller forkert, vi er alle individuelle mennesker og vores oplevelser vil afspejle dette. Det kan være forbundet med en tomhed og nogle gange smerte at slippe vores frygt og mønstre, det er som oftest fordi vi er vokset op med disse mønstre. Så vores oplevelse af hvad der er "rigtigt" eller "forkert", kan stamme helt tilbage fra vores barndom.

Hvornår har jeg brug for Healing?

Healing kan bruges til rigtigt mange ting, udover alle de fysiske skavanker vi alle kan rende rundt med, kan det også bruges til at slappe af og komme væk fra hverdagen. Det kan bruges til at opløse mønstre, frygt, blokeringer mv. Jeg har en ide om at alle vores fysiske skavanker bunder i noget som kan opløses af healing, ondt i hovedet kan betyde at du tænker for meget. Ømhed i skulderne, at du bekymre dig for meget osv. Hvad grunden end er så kan vi sammen gå ind i det og se hvad der gemmer sig bag f.eks. din dårlige arm, og hvis du så har lyst hjælper jeg dig med at slippe det.

Jeg vil stærkt tilråde kun at bruge healing som et supplement til lægeligt behandling, og ikke som et alternativ.


Hvem kan heales?

Alt kan heales, børn, voksne, dyr, planter mv. Jeg healer kun folk som giver deres accept af at de vil heales, i tilfælde af børn deres forældres accept. Og med dyr, deres ejeres accept.
 

Forside | Massage Terapi | Kanalisering | Healing | Inka Shamanisme | Indre Ro | Ud i det fri

Dette Websted blev sidst opdateret 01. September 2009