• Forside • Massage Terapi • Kanalisering • Healing • Inka Shamanisme • Indre Ro • Ud i det fri •

 

Inka Healing
Mine Mentorer
De 7 Principper
Mesaen
Mesa stoffer

 

 

Inka Healing & Sjælehentning.

Inka Healing.

Inka healing er på den måde jeg har lært det ikke et specifikt system, der er nogle grundlæggende elementer som jeg bruger og det er kontakten til natur ånder, som Moder Jord, Solen, Vinden, Vandet og bjergene. Derudover er der utallige andre natur ånder eller spirits, som jeg bruger. Det kan være fra specifikke steder, forfædre, sten eller dyr. Fokus i Inka Healing er på de 4 elementer og på forskellige Apu's som er den ånd som bor i bjergene. Ifølge traditionen indeholder alt ånd eller bevidsthed og der er noget vi kan hente fra dem alle. Og så arbejdes der med let og tung energi, sami (let) eller hucha (tung).

Sjælehentning.

Jeg har lært 3 forskellige metoder af Sjælehentning og vil her forklare kort om dem. Generelt kan siges at der først startes med at vurdere om der er brug for Sjælehentning i det hele taget. Det er sådan at ved ulykker, traumer eller andre voldsomme begivenheder så mister man et stykke af sin sjæl. Og en del af arbejdet for den som udfører Sjælehentningen er at finde dette sjælsstykke igen. Først renses klienten grundigt og der kan være en samtale omkring hvordan sjælsstykket er forsvundet. Derefter kan der bruges forskellige metoder til at bringe sjælsstykket tilbage igen, som jeg vil forklare herunder.

Den første metode er med despacho som er små offergaver, der udformes på forskellige måder afhængig af hvor sjælestykket er. Igen renses der og ceremonien udføres mens klienten ligger ned med lukket øjne. Despachoen bliver enten begravet, nedsunket i vandet eller brændt, hvad der vælges afhænger af flere forskellige ting og vil variere fra session til session.

Den anden metode er at bruge sten fra Mesaen, igen udføres der en omhyggelig rensning. Hvilke sten der bruges og hvordan afhænger igen af hvor sjælestykket befinder sig og under hvilken omstændigheder der arbejdes. Det shamanistiske arbejde er i høj grad intuitivt og afhængigt af hvem man har lært det af.

Den tredje metoden er uden brug af noget, igen renses der grundigt og der opstår hos den udførende en form for trance. Der påkaldes ånder fra forskellige steder til hjælp og der foregår en rejse for at finde det manglende sjælsstykke.

Uanset hvilken metode der bruges er det en stærk form for healing, og den der udfører det bruger de redskaber som passer bedst til dem. Sjælehentning forefindes så vidt jeg ved i alle shamanistiske traditioner, metoderne der bruges kan være meget forskellige afhængigt hvorfra det stammer. Som med alt andet, handler det i bund og grund om du har tillid til den person som skal udføre Sjælehentningen for dig. Tag evt. en snak med vedkommende før du booker en tid, og hvis du er i tvivl er du det ikke. Det handler om du er parat til at kunne modtage sjælestykket igen og tvivl vil ikke hjælpe dig med det.

Forside | Tilbage | Massage Terapi | Kanalisering | Healing | Indre Ro | Ud i det fri

Dette Websted blev sidst opdateret 01. September 2009