• Forside • Massage Terapi • Kanalisering • Healing • Inka Shamanisme • Indre Ro • Ud i det fri •

 

Inka Shamanisme I
Inka Shamanisme II
Being Human Spirit

 

 

Inka Shamanisme I.
 

Gammel Visdom i ny energi!

En weekendworkshop for alle. Ved hjælp af simple øvelser genopdager du din egen kraft, og kommer i kontakt med dit indre jeg.

Varighed 2 dage.

At rejse og arbejde med energi i Peru er en af de største oplevelser i mit liv.
Det er noget som overgår alt andet jeg har prøvet hidtil. Arbejdet med de lokale Inka-shamaner gav mig en indre forståelse for hvad det vil sige at være i kontakt med mig selv og mine omgivelser. De har en ligetil og simpel indgang til tingene. De møder verden igennem deres hjerte. At kunne formidle dette videre til dig, er en af de største gaver jeg har modtaget i mit liv.

At være åben overfor den energi som er i dig og omkring dig, åbner for en gammel visdom.

Jeg vil fungere som en vejviser tilbage til det som du allerede ved. Der vil være en genkendelse i dit indre undervejs på denne workshop, du oplever det blot på ny.

Du finder din egen sandhed i tingene, og indser at ansvaret er dit og dit alene.

Jeg følger dig på din rejse og hjælper dig med at finde kontakten igen.

I løbet af denne weekend vil du arbejde med det som Inkaerne kalder energiboblen.

Du lærer hvordan du styrker din egen boble, renser den og udvider den.

Du vil lære simple effektive energiøvelser til at hjælpe dig selv og få en indre indsigt.

Du vil få indsigt i hvilken filosofi, som ligger bagved Inkaernes måde at arbejde på og du vil afprøve det i praksis.

Du vil lære om kontakten til naturen og om hvilke ressourcer du kan hente her. Og du vil lære, hvordan du kan bruge den ældgamle viden i et moderne samfund som vores.

Du vil lære betydningen af at lytte til dig selv. Og hvordan du kan bruge naturen og de naturlige elementer til hjælp.

Workshoppen giver et løft til din personlige udvikling og hjælper dig med at komme i kontakt med dig selv og din krop.

På denne workshop handler det primært om øvelser, hvor du fokusere på dig selv.

Deltagerantal: 8 til 12 Personer.

Underviser: Jacob Lorentz Peer Hansen

Pris: 1500,-

Forside | Massage Terapi | Kanalisering | Healing | Inka Shamanisme | Indre Ro | Ud i det fri

Dette Websted blev sidst opdateret 01. September 2009