|
Om mig Sessioner Priser & Kontakt Klienterne siger Visionen Nyhedsbrev Malerier Foredrag Workshops Links Jacob's Blog

|
Lidt om
mig.
Jacob Lorentz Peer Hansen, 37 år.

Jeg er formidler
af gammel visdom i den ny tids energi. Det er
sund fornuft og en indre genkendelse. Det er
opdagelsen af det som du har ”glemt”, på en måde
som giver mening for dig.
Det er din sandhed det handler om, og måden du
lever den på i nuet.
Jeg arbejder med
den skabende energi som findes i os alle, og jeg
hjælper andre med at komme i kontakt med denne
energi. Alt sammen er healing på forskellige
planer, og er med til at hjælpe
med at genfinde kontakte til den skabende energi
der pulserer i hver og en af os.
Jeg arbejder på
det bevidste, det ubevidste og det fysiske plan.
Vi har alle en fortid, og den har påvirket os i
forskellig grad. Ved du hvordan du er påvirket
og hvilken indflydelse det har på dit liv?
Viljen og evnen til forandring kommer i sidste
ende fra dig selv, jeg kan fungere som din guide
og hjælper på vejen.
Jeg laver
kanaliseringer, meditationer, workshops,
foredrag, ceremonier, ture og giver private
sessioner.
Den vigtigste læring er mit eget liv, og måden
som jeg tackler det på. Jeg er uddannet
Reikilærer, KarunaReikilærer ™,
indenfor
Medieskab, Inka-shamanisme & er certificeret
Enneagram Coach. Derudover
deltager jeg jævnligt i
kurser og workshops for at holde mig opdateret
og udvikle mig personligt. Spirituel og
personlig udvikling går hånd i hånd for mig, det
er det ene med det andet.
Jeg har udviklet mig fra at være et menneske som
levede sit liv på autopilot til at være til
stede i nuet, fra at være en levende zombie som
ikke forholdt mig til mine egne og andres
følelser, til at føle, elske livet og mine
omgivelser. Fra meget tung energi til en noget
lettere energi.
Jeg ville nogle gange ønske at jeg kunne sige at
min udvikling er færdig, det er den dog ikke
endnu :o) Min oplevelse er at når et lag er
skrællet af, er der endnu et nedenunder. Min
egen erfaring siger at det bliver lettere at
holde balancen jo længere jeg kommer i min
udvikling, så selv om min stamme svajer
kraftigt, vælter jeg ikke.
Jeg ser frem til at møde DIG,
Kærligst Jacob
|
|
|